Nilfisk er en af verdens førende producenter af professionelt rengøringsudstyr.
Nilfisks produktprogram dækker næsten ethvert behov i professionel rengøring. Nilfisks brands er kendt for høj kvalitet og driftssikkerhed, og deres produkter anvendes i mere end 100 lande over hele verden.
Paradigmeskift - forenkling af proces - kasser udstyres med nummerplade
I det nye system tildeles hver ordre/kasse en nummerplade (Handling Unit) i form af en label med stregkoder og et unikt nummer, hvoraf de 4 cifre er store og letlæselige. Nummerpladen følger og identificerer ordren/kassen frem til forsendelse.
SAP EWM systemet kalkulerer kontinuerligt og dynamisk ordreflowet og ruteoptimerer plukke-processen.
Systemet analyserer ordrerne, vælger emballage-størrelser og den mest effektive vej fra plukkelager til kunde - hvad enten det er via kasse, palle, scantainer eller i pakkebur.
Som en del af den nye proces blev der anskaffet en ny pakkelinje fra SOCO SYSTEM.
Lars Frederiksen, Support & Development Manager hos Nilfisk: "SOCOs medarbejdere var gode til at lytte, stille spørgsmål og derefter komme med detaljerede løsningsforslag, som matchede vores ønsker til den nye proces og vores behov.”
Samarbejdet med SOCO SYSTEM
Lars Frederiksen, Support & Development Manager hos Nilfisk: "SOCOs medarbejdere var gode til at lytte, stille spørgsmål og derefter komme med detaljerede løsningsforslag, som matchede vores ønsker til den nye proces og vores behov.
Som kunde oplevedes dette som en meget stor grad af kundeforståelse, hvis jeg skal sammenfatte det i et enkelt ord.
Implementering, programmering og montage forløb efterfølgende perfekt, og de sidste ændringer, der opstod, blev modtaget og ordnet med et smil.
Min første direkte kontakt med SOCO var på Scanpack messen i Göteborg, hvor jeg så efter kasselukkere, der kan lukke kasser ned i 100 mm højde. Det er der ikke mange, der kan, udover SOCO SYSTEM. Samtidig var jeg blevet anbefalet SOCO SYSTEM af mit faglige netværk".
Den fysiske løsning
Pakkelinjen er sammensat af drevne rullebaner, båndtransportører, sidepushere, flaplukker og en kasselukker. Programmering binder det hele sammen og sørger for, at der printes packlister, følgesedler og forsendelseslabel, når kasserne er pakket færdige og lukket med tape. Alt er standardkomponenter og moduler fra SOCO SYSTEM, som kan udbygges, flyttes og justeres i takt med ændringer i produktionsmiljøet.