industri_40-2_A4_3_theNewOrange

SOCO SYSTEM “The New Orange”

SOCO SYSTEM er i rivende udvikling – i 2021 blev virksomheden 60 år ung - det blev startskuddet til en revitalisering og en evolution på alle planer – organisation, produkter, markedstilgang og meget mere.

"The New Orange" er sloganet, der fremadrettet symboliserer SOCO SYSTEMs kontinuerlige udvikling og sammensmeltningen med den, i stigende grad, mere og mere digitale og autonome verden.

”The New Orange” er kort fortalt 60 års kundeerfaring og ekspertise i branchen bragt i spil sammen med den nyeste digitale udvikling og en åben og innovativ tilgang til alle aktører på automatiseringsmarkedet.

Den specielle orange nuance er samtidig den primære farve på SOCO SYSTEMs maskiner og brandets signaturfarve.

SOCO SYSTEM leverer teknologi til at dække behovene i industri 4.0 inden for ethvert branchesegment.

Illustration 1

Dansk design, udvikling og produktion

I 1968 blev den første kartonlukker produceret i SOCO SYSTEM og fik navnet T-01. Den nyeste model er fra 2022 med navnet T-2000. I de sidste 50 år er der produceret over 150.000 kasselukkere på fabrikken i Nykøbing Mors.

Hjertet i maskinen tapedispenseren - er gennem tiden udviklet til et perfekt værktøj, som bruges i både kasserejsere og kasselukkere.

SOCO SYSTEMs kasselukkere er et mærke kendt i de fjerneste, mindste og største lande i verden. De fleste af dem er stadig i gang, og en del har skiftet arbejdsplads flere gange i deres liv.

I dag findes der 12 forskellige modeller, og en ny model er på vej.

SOCO SYSTEM fully automatic packaging line

1961 - 2023 Fra kasselukkere til fuldautomatiske pakkelinjer

Produktprogrammet spænder i dag fra enmandspakkepladser til fuldautomatiske pakkelinjer. Processer inkluderet er kasserejsning, pakning, intern transport, kartonlukning, pallehåndtering, palletering og pallesikring. Alt designet og produceret på egne fabrikker i Danmark.

Kerneydelsen er fortsat end-of-line packaging and handling!

Nye SOCO SYSTEM moduler til robotter og cobots

Udover egne palleteringsrobotter med avanceret brugervenlig software udvikler SOCO SYSTEM nye maskiner og udstyr, der kan integreres, eller fungere side om side, med AGV’er, AMR’er og cobots.

Alle maskiner og moduler vil i fremtiden være forberedt til kommunikation og digitalisering. Som eksempler kan nævnes SOCO SYSTEMs pallemagasiner, som produceres i versioner til AGV og AMR robotter, samt forskellige funktionsmoduler specielt designet til at arbejde sammen med cobots.

Det er let at sammensætte fx en cobot pakkeplads med SOCO SYSTEMs forskellige moduler.

SOCO SYSTEM vil fortsætte denne udvikling.

vippeCon_cartoon

 

Moduler og maskiner klar til integration med cobots
3-vejs kipmodulet er et af de mere avancerede moduler, som kan bruges sammen med en cobot fra fx Omron eller UR i en pakkeproces. Modulet holder kartonen i en optimeret pakkeposition.
I princippet er alle SOCO SYSTEMs produkter klar til integration med alle robottyper.

Nye værktøjer til partnere og slutbrugere: 3D, AR og VR

SOCO SYSTEM bruger AR-teknologi til nogle produktgrupper for at gøre det nemt for kunder at undersøge om produkterne passer i den ønskede placering blot ved at bruge en smartphone.

AR-teknologien udnytter smartphone-kameraer og deres processorkraft til at overlejre de oplysninger, som telefonen registrerer. Mere end halvdelen af ​​de 6 milliarder smartphones, der bruges i dag, er tilstrækkelig kraftige til at muliggøre mobil AR. Man scanner blot en QR-kode eller aktiverer et link, hvorefter man kan placere produktet i produktionsmiljøet og tage et foto eller en video til dokumentation.

SOCO SYSTEM bruger den nyeste VR-teknologi til produktudvikling, service og præsentation af vores produkter og løsninger. Vi bruger ligeledes simuleringssoftware til at simulere kundens produktion og teste den maksimale kapacitet på pakkelinjerne. Efterfølgende kan vi forberede projektet til produktion og reducere produktionstiden på gulvet.

SOCO SYSTEM har mulighed for at 3D scanne produktionslokaler og på denne måde indrette virtuelle produktionsmiljøer i det aktuelle kundemiljø.

SOCO SYSTEM vil forsætte denne udvikling og finde værktøjer, som giver reel værdi for brugeren.

SOCO SYSTEM WebAR_ packstation

Oplev produkterne med SOCO SYSTEM WebAR
Scan QR-koden og placer derefter pakkepladsen, hvor du ønsker den. Det eneste, du skal bruge, er din smartphone.
Du kan også tage et billede eller en video som dokumentation.

Websitet – en vigtig brik i kommunikationen med omverdenen

SOCO SYSTEM har udviklet et website, der udover produktpræsentationer og kundecases p.t. indeholder en webshop, produktkonfiguratorer og en 3D online produktkonfigurator.

Med 3D online produktkonfiguratoren kan automationspartnere og slutbrugere konfigurere, downloade, designe og planlægge en pakkeplads eller en komplet end-of-line pakkelinje skræddersyet til det specifikke behov. Konfiguratoren kan tilgås efter at have oprettet en konto på SOCO SYSTEMs website.

Der produceres kontinuerligt nye videoer og animationer, som viser, hvordan det enkelte produkt kan bruges og installeres. På vores YouTube-kanal findes alle kundereferencevideoer og produktanimationer.

Der er planlagt mange nye funktioner på webportalen.

SOCO SYSTEM online 3D configurator

3D produktmodeller lige ved hånden
.DWF, .STEP, .SAT, .DWG eller .STL – du bestemmer selv formatet.
3D online konfiguratoren finder du på SOCO SYSTEMs website. Alt du skal gøre er at oprette dig som bruger og anmode om adgang til vores online produktkonfigurator.
Send din anmodning til info@socosystem.com.

Se video

IoT – digitalisering af end-of-line løsningerne

I SOCO SYSTEM har vi udviklet en IoT-løsning, som kan konfigureres og målrettes til det aktuelle kundebehov, hvad enten det er automatisering af processer, energioptimering, forebyggende vedligeholdelse, driftsoptimering eller som hjælp til operatøren.

IoT (Internet of things).

Data kan tilgås lokalt, på smartphones eller computer.

Global / Local tilstedeværelse

SOCO SYSTEM har altid været aktiv på eksportmarkederne - indledningsvist i Europa, og sidenhen har netværket af partnere og direkte slutbrugere udvidet sig, så vi i dag kan bruge udtrykket "Global / Local". SOCO SYSTEMs kartonlukkere og andre maskiner findes i alle dele af verden. Siden den første kartonlukker blev produceret, er der solgt omkring 150.000 - en stor del af disse er fortsat aktive i produktionen.

Nye markeder kommer løbende til.