VSOP, XO, Richard og SOCO SYSTEM

Verdensberømte Hennessy cognac håndteres forsigtigt og omhyggeligt på SOCO SYSTEM udstyr

Den verdensberømte cognac producent Hennessys historie går helt tilbage til 1765, da firmaet blev grundlagt af ireren Richard Hennessy. Hennessy er den mest succesfulde eksportør af cognac i hele verden. Som en del af LMVH Gruppen (Louis Vuitton, Moët & Chandon, Tag Heuer o.a.) er Hennessy i dag stadig blandt de mest innovative og progressive cognacfremstillende firmaer i verden. Hovedkvarter og fabrikker ligger i den berømte by Cognac i Charente.

Hennessy er kendt for at kræve, at arbejdsbetingelserne for deres medarbejdere er af en høj standard, der matcher deres produkter. Der er fokus på produktkvalitet, ergonomi for deres medarbejdere, sikkerhed og kvalitetskontrol. SOCO SYSTEM matcher disse krav.

Hennessy_SOCOSYSTEM_5

Palleteringsrobotten løfter kasser fra en indføringstransportør og placerer dem på pallen med stor præcision.


SOCO SYSTEM har et langvarigt samarbejde med Hennessy omkring levering af ergonomiske og effektive maskiner til skånsom håndtering af produkter af høj kvalitet som VSOP, XO og Richard i sofistikerede kasser.

Samarbejdet startede i april 2002, da SOCO SYSTEM installerede en palleterings-robot til kasser med en vægt på ca. 25 kg. De lastede paller er mere end 2 m høje, og vægten er 1500 kg pr. palle.
En meget kompakt løsning var påkrævet, og SOCO SYSTEMs robot løste denne opgave, ligesom den var meget let at installere og meget brugervenlig at betjene. Indtil nu har robotten været i drift i 10 år uden driftsstop.

SOCO SYSTEMs pallelaster i aktion hos Jas Hennessy i Cognac


Operatøren danner det ønskede mønster på pallelasterens lasteplan. Laget med emner overføres til pallen ved et enkelt tryk på en knap.

I marts 2008 ønskede Hennessy at tilføje yderligere ergonomisk assistance for operatørerne ved en linje med meget høj kvalitetskontrol.

Tunge, eksklusive kasser palleteres i høje pallelæs på et meget begrænset areal. En semiautomatisk pallelaster passede perfekt til denne opgave med at hjælpe operatøren til at palletere kasser på en skånsom og ergonomisk måde.

Hennessy_SOCOSYSTEM_3

Emnerne rejses, bundforsegles og er parate til at blive fyldt, når de ankommer til operatøren.

I december 2010 ønskede Hennessy at automatisere en del af en af deres linjer af høj kvalitet for at forøge produktiviteten yderligere som følge af en forøget efterspørgsel fra eksisterende og nye markeder.

En kartonrejser med lukning med hotmelt blev installeret. Denne kartonrejser håndterer bl.a. de elegante, firkantede kasser uden problemer. Håndtering af firkantede kasser er ofte en speciel og vanskelig udfordring ved automatisk produktion. Kartonrejseren er del af den linje, hvor robotpalleteringsenheden blev installeret i 2002.

I 2012 købte Hennessy pallelaster nr. 2, der blev installeret i april 2012.

SOCO SYSTEM er leverandør af transportlinjer til Hennessys højhastighedslinjer.

Alle SOCO SYSTEM moduler er del af et standard modulopbygget system, der gør det let at udvide, ændre og flytte moduler, når ændringer eller nye behov fremkommer i produktionen.

Download case story som PDF